Spring til indhold

26. april, 2025
KATRINE SUWALSKI GROUP
feat. Dawda Jobarteh 🗓 🗺

  • af

Spillested: KunstSmedjen, Roskilde

Tid: 20.00 – 22.00

Sted: KunstSmedjen, Bagtæppet 8, 4000 Roskilde

Entré:
kr. 50,- ungdomsbillet under 25 år
kr. 100,- medlem RMSA eller KunstSmedjen, studerende
kr. 150,- ordinær billet


Katrine Suwalski Group – feat. Dawda Jobarteh

Line up:
Katrine Suwalski: Sax og Vokal
Jens Skou Olsen: Bas
Anders Hvidberg: Percussion
Ayi Solomon: Percussion
Special Guest Dawda Jobarteh: Kora

Katrine Suwalski er saxofonist, komponist og orkesterleder. Hun har gennem årene  skabt sin egen smukke og melodiske musik, inspireret af jazzens krydderier og dens rytmiske rødder i Vestafrika, med musikalske forbilleder som Duke Ellington, Jan Johanson og Joe Zawinul. Ved denne koncert har hun inviteret den fantastiske kora spiller Dawda Jobarteh til at være med.

Dawda Jobarteh er født og opvokset i Gambia men bor med sin familie i København. Han skriver sin egen musik og finder ligesom Suwalski sin inspiration i både jazz, Vestafrika og skandinavisk folketone.

Musikerne kendes alle fra den danske jazz- og verdensmusikscene. Sammen skaber de et frodigt og fabulerende musikalsk univers med masser af groove og improvisation. Her jongleres med nærvær og spræl, så man frydes. Her stortrives jazzen og den afrikanske musik side om side – og ud strømmer både glæde og melankoli. På alle måder kraftfuld og opløftende musik, der taler til hjertet.

Katrine Suwalski kendes som leder af grupperne Another World, Bonnoir Trio, Rhythm & Wind, KASOLA m.fl. Hun samarbejder ofte med Vestafrikanske artister som Dela Botri, Simon Winse, Lamine Cissokho, O.K. Pra oa. Hun turnerer i ind- og udland, med sin musik og pt med teaterforestillingen Le Tremblement du Monde (Etienne Minoungou/Simon Winse). Hun har udsendt syv CD’er i eget navn.

Jens Skou Olsen er en af Danmarks bedste bassister. Han har i årevis spillet med Jesper Thilo, Ulla Henningsen, Finn Ziegler oa.

Anders Hvidberg, kendes fra Oro Liquido, Insektudsigten, Tamala, Megafauna og KulturskolenRoskilde.

Ayi Solomon, fra Accra i Ghana, bosiddende i Danmark. Især kendt i DK for sit samarbejde med New Jungle Orchestra, Rasmus Lyberth og Palle Mikkelborg. Han er co-producer på 6 albums med Katrine Suwalski.

Dawda Jobarteh, kendes for sine egne projekter heriblandt samarbejde med trommeslageren Stefan Pasborg og den norske trompetist Gunnar Halle.

Se mere på www.suwalski.dk

Katrine Suwalski Group
feat. Dawda Jobarteh

Tid: 20.00 – 22.00
Dato: 26. april, 2025
Entré: 50 DKK – 150 DKK

Scheduled ical Google outlook Entré 50 - 150 DKK Verdensmusik forår
Bagtæppet 8, 4000 Roskilde Map
da_DKDanish