Spring til indhold

09.02.2024
Simon Spang-Hanssen Brazilian Project 🗓 🗺

  • af

Spillested: KunstSmedjen, Roskilde

Sted: KunstSmedjen, Bagtæppet 8, 4000 Roskilde

Tid: 20.00 – 22.00

Entré: kr. 50,- (ung, stud. medlem) / 160,- (ordinært medlem, studerende, under 25 år) / 180,-(ordinær billet)


Line up:    
Simon Spang-Hanssen,  sopran & tenor-sax
Mariane Bitran,  fløjte, alt-fløjte
Ricardo Fiúza,  piano
Enéias Xavier,  bas
André “Limão” Queiroz ,  trommer    

Simon Spang-Hanssen Brazilian Project

Et energisk og farverigt møde mellem jazz og brasiliansk tradition. Repertoiret består overvejende af kapelmesterens kompositioner, arrangeret specielt til sammenhængen og stærkt farvede af den brasilianske rytmik samt bidrag fra andre af gruppens medlemmer og genfortolkninger af enkelte klassikere fra den brasilianske songbook (Jobim, Pixinguinha…)

I kraft af sit samarbejde med brasilianske musikere som Nenê ( turnéer i DK og Frankrig med Hermeto Pascoal), Mozar Terra, Chuim, er en vis brasiliansk inspiration ofte til stede i Spang-Hanssen’s kompositioner. I dette projekt har han fundet sammen med en rytmegruppe på højt niveau, særdeles tilstedeværende på den nutidige scene i Brasilien(  Milton Nascimento, Toninho Horta, Vinicius Dorim, Nivaldo Ornelas, Vander Lee ) og internationalt (Maria Schneider, Chris Potter …).

Ricardo Fiúza’s kraftfulde og virtuose udforskning af pianoet og det fantasifulde  bas/tromme tandem udgjort af Enéias Xavier og André Limao Queiroz, danner en idéel ramme for Bitrans personlige fløjtespil, og kapelmesterens både vildtvoksende og lyriske ekskursioner.

Gruppen startede med en succesrig koncert på Museu de Arte da Pampulha (Belo Horizonte, Brasilien), i starten af november 2010, med en efterfølgende studie-indspilning.

CD: “Bird in Space”  ALCD005  

” Og så falder  Spang-Hanssens meget personlige og letgenkendelige måde at skrive på naturligt ind i den brasilianske musikstil….”

“BIRD IN SPACE er en konsistent og velproduceret cd, der med sin indtagende (men bestemt ikke af den grund tandløse) musik i dén grad får lytteren til at føle sig flyvende.”  
Ole Nimand, Jazz Special – oktober 2011

“Det er blevet til et spændende møde mellem brasiliansk og europæisk jazz. Simon Spang-Hanssens åbne, fordomsfrie og nysgerrige tilgang til jazzen giver os endnu en gang en god plade.”  Niels Overgaard, JazzNyt – 2011     

”Caminho Da Lua”  ALCD010

Spang-Hanssens franske hustru Mariane Bitran leverer lækker jazzfløjte. De tre brasilianske musikere på klaver, elbas og trommer serverer suveræn backing for Spang-Hanssen.

Simon Spang-Hanssen har selv skrevet 10 af pladens tolv numre. Pladens titelmelodi Caminho da lua er en vidunderlig ballade, mens Casa Feliz er et festnummer. Trænger du til en omgang brasiliansk klingende jazz, er Simon Spang-Hanssens plade det bedste danske bud siden Steen Rasmussens to år gamle Presenca.   Niels Overgaard JazzNyt 2018

Om Simon Spang-Hanssen:
Spillede i slutningen af 70-erne og i firserne  hyppigt med brasilianske musikere : “N’Uma Boa” med. bl.a. Chuim, Mozar Terra og siden med trommeslager/komponist Nenê’s Band ( turnér i DK og Frankrig, dobbeltkoncerter med Hermeto Pascoal Grupo). Har også spillet med John Tchicai & Strange Brothers, Jan Kaspersen, Orchestra National de Jazz (FR), Denis Badault, Andy Emler, Nguyen Lê, Niels Lan Doky,  Bojan Z., egne grupper med bl.a. Richard Bona, Xavier Desandre,  Billy Hart, Jesper Lundgaard, Thomas Clausen, Linley Marthe, Dawda Jobarteh, Bob Rockwell…mange Cd-udgivelser, også under eget navn på Storyville, Dacapo, Music Mecca, Label Bleu, Altrisuoni og eget pladeselskab Alisio Records …

Mariane Bitran, har  spillet og indspillet med bl.a.: Quintet Moutin, ZoomTop Orchestra (med Richard Bona), Bojan Z., Olivier Cahours, Nelson Angelo, Nenê, Les Etoiles, Novelli, Poul Reimann, Pernille Bevort, Ijexa Group, Alain Apaloo’s “Api Pipo”, Alisio Ensemble, Peter Danstrup’s ”Sacrified”… Har udgivet 2 cd’er under eget navn    “A place for you” 2003, “All One” 2006 og “Grey to Blue” feat. Bob Rockwell, 2008  i samarbejde med pianisten Makiko Hirabayashi på Stunt Records.

Ricardo Fiúza,  pianist, komponist, arrangør. Er fra Belo Horizonte i delstaten Minas Gérais, og har både studeret klassisk, brasiliansk populærmusik og jazz. Har spillet med bl.a. Vander Lee, Chico Amaral, Cléber Alves , Mauro Martins, Juarez Moreira  og egne grupper.

Enéias Xavier er fra Belo Horizonte (hovedstaden i Minas, og Milton Nascimento’s hjemby ). Enéias har spillet med bl.a.:  Toninho Horta, Maria Schneider,Chris Potter, Beto Lopes, Flávio Venturini, Nelson Ângelo, Vana Gierieg, Tony Baker, Marcio Montarroyos, Eleina Williams, Vinicius Dorim, Nenê, Carlos Malta,  Helio Delmiro, Chico Amaral, Diante do Trono, Joao Alexandre , Vander Lee…og i en årrække med i Milton Nascimento’s gruppe,er også komponist og band-leader og har udgivet cd’erne “JAMBA” og “O PEREGRINO” under eget navn.

André “Limão” Queiroz er også “Mineiro” (fra Minas) og har spillet i talrige sammenhænge med:   Milton Nascimento, Toninho Horta, Maria Schneider, Naná Vasconcelos, Nivaldo Ornelas, Juarez Moreira, Lô Borges, Cléber Alves  (turnéer i Tyskland og Svejts), Samuel Rosa, Magno Alexandre, Carlos Malta, Chico Amaral, Tavinho Moura, Celso Moreira, Chiquito Braga, Marcos Resende (turné i Syd-Afrika, New Zeeland) Thomas Rotter, Gee Hee Lee, Marina Machado, Beto Lopes…

Simon Spang-Hanssen
Brazilian Project

Tid: 20.00 – 22.00
Dato: 09.02.2024
Entré: 50DKK – 180DKK

Scheduled Entré 50 - 180 DKK Verdensmusik forår
Bagtæppet 8, 4000 Roskilde Map
Open in app
da_DKDanish